Hypnose som våben

Hypnose som våben  

I bogen ”Den Manchuriske Kandidat” samt i filmen af samme navn bliver en søn af en prominent familie med stor politisk indflydelse i USA hjernevasket til at myrde en præsidentkandidat på vegne af en kommunistisk sammensværgelse. Det er også en populær teori, at der i ekstremt religiøse miljøer er sovende celler, som blot venter på at blive aktiveret. Et bestemt kodeord vil få dem til at reagere på en bestemt måde f.eks. ved at sprænge sig selv og alle omkring dem i luften med en selvmordsbombe. Er dette bare fiktion og skræmmekampagner, eller kan hypnose potentielt anvendes som et våben?

CIA har siden anden verdenskrig foretaget adskillige forsøg med hypnose. Indledningsvis var formålet at skabe mere effektive afhøringer og minimere træthed hos soldaterne. CIA kombinerede endda hypnose med forskellige slags narkotika. I løbet af den kolde krig beskæftigede CIA sig særligt med hypnose og hjernevask som et slags forsøg på at imødegå tilsvarende kommunistiske tiltag og som værn mod spionage. Hvis man kunne frembringe en superagent, der ikke kendte sin egen mission i vågen tilstand, kunne missionen ikke pines ud af ham under tortur. CIA opgav forsøgene i løbet af 1970’erne uden at have fundet den perfekte kombination af hypnose, narkotika og elektrochok.

Reklamebranchen har siden taget nogle af hypnoseteknikkerne til sig. Gammeldags reklamer er nemme at gennemskue for os vante medieforbrugere, fordi vi ser produktet og hører kloge mennesker anbefale det. Moderne tv- og biografreklamer er mere snedige. De tager udgangspunkt i en situation eller et scenarie, som slet ikke har noget med produktet at gøre. Det kan være en idyllisk film om livet på landet, som skal sælge øl, eller en romantisk film om et forelsket par, der skal sælge et hårfarvemiddel. Reklamefilmene har det til fælles, at de skaber et dybt følelsesladet indtryk, der skal skabe en bestemt reaktion hos os forbrugere. Vi skal forbinde produkterne med den sindstilstand, som vi kom i, da vi så de nuttede dyr på landet eller den romantiske mands frieri til kæresten. Vi får som forbrugere automatisk en følelsesmæssig reaktion, når vi genkender et logo for produktet, men vi er ikke bevidste om reaktionen og kan sjældent forklare, hvorfor vi foretrækker dette produkt fremfor et andet tilsvarende.

Konklusionen må være, at hypnose virker ikke særlig godt i traditionelle kampsituationer eller som en genvej til terror. Til gengæld fungerer visse hypnoseteknikker virkeligt godt, når det drejer sig reklamebranchens evne til at påvirke forbrugerne i en bestemt retning i forhold til et bestemt brand.

New-You
Vester Voldgade 86, 1
1552 København V
Tlf.: 29 71 41 90